Må jeg offentliggøre data, jeg selv finder, fx på internettet?

Ja, du må bruge data, der er stillet frit til rådighed, fx kan du frit anvende åbne offentlige data, som offentlige myndigheder stiller til rådighed. Men vær opmærksom på, at data kan være beskyttet mod kopiering.

  • Opdateret 28. marts 2019

Du kan som udgangspunkt frit anvende alle typer af åbne offentlige data, som offentlige myndigheder stiller til rådighed. Det betyder også, at du som udgangspunkt frit kan offentliggøre denne type data.

Brug af data kan være begrænset - også på internettet

Hvis du indsamler data fra andre virksomheder, fx via hjemmesider eller digitale platforme, skal du være opmærksom på, at din brug af dataene kan være begrænset. Du bør derfor altid kontakte den anden virksomhed for at afklare, om du kan få en brugsret til den pågældende data.

Du kan finde en standardkontrakt om dataaftaler samt vejledning til kontrakten her.

Det kan også være i strid med god markedsføringsskik, hvis du foretager en systematisk kopiering af data, og anvender dataene til en konkurrerende tjeneste.

Persondata på sociale medier

Hvis det er muligt at identificere fysiske personer på baggrund af dataene, skal sådanne persondata behandles efter databeskyttelsesreglerne. Det kan være særlig relevant i forhold til data på sociale medier.

Når du behandler persondata, skal du sikre sig, at du har et lovligt grundlag til behandlingen. Et lovligt grundlag kan fx være, at den registrerede har givet sit samtykke eller hvis behandlingen er nødvendig for at opfylde en kontrakt med personen.

Du kan læse mere om, hvornår du må behandle persondata hos Datatilsynet.

Assets / Icons / General / Paragrapgh Created with Sketch. Love og regler

 

Afgørelse: Kopiering, offentliggørelse og videregivelse af bilannoncer

En søgemaskine, der havde til formål at give forbrugere et overblik over biler sat til salg hos forskellige bilforhandlere, byggede på en indeksering af annoncer fra bilforhandlerne. Det skete ved en løbende og systematisk kopiering af data fra de annoncer, der var oprettet og offentliggjort af bilforhandlere, bl.a. gennem systemet Bilinfo.

Vestre Landsret fandt at søgemaskinetjenesten var i strid med god markedsføringsskik, idet søgemaskineudbyderen udnyttede den investering og markedsposition, som Bil Markedet havde opnået via Bilinfo-systemet. Retten lagde også vægt på, at søgemaskineudbyderens adfærd påvirkede internettrafikken på Bil Markedets domæner negativt.

Kendelsen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2016, side 3478.