Skal kunderne give mig lov til at indsamle deres data eller må jeg hente det, der er frit tilgængeligt på fx Facebook og LinkedIn?

Du kan frit indsamle data fra offentligt tilgængelige registre. Du skal være opmærksom på, at data fra andre kilder ikke nødvendigvis er stillet frit til rådighed bare fordi det ligger på internettet.

  • Opdateret 14. marts 2019

Du kan som udgangspunkt lovligt indsamle, registrere, bearbejde og videregive data, der er indhentet fra offentligt tilgængelige registre som eksempelvis Statstidende, CVR, Bilbogen og Motorregistret. 

Når du indsamler eller på anden måde får adgang til data om kunder fra andre kilder som fx Facebook og andre sociale medier, skal du være opmærksom på, hvem der ejer den pågældende data og om din virksomhed kan få lov til at bruge dataene. 

Du kan læse mere om behandling af oplysninger fra offentligt tilgængelige registre hos Datatilsynet.

Du skal være opmærksom på, at kunders data på fx Facebook og LinkedIn ofte vil være persondata. 

Persondata skal behandles efter databeskyttelsesreglerne. Databeskyttelsesreglerne gælder både i forbindelse med indsamlingen, men også i forbindelse med opbevaring og den videre brug af oplysningerne. 

Du kan læse mere om reglerne for behandling af persondata hos Datatilsynet.

Assets / Icons / General / Paragrapgh Created with Sketch. Love og regler

 

Afgørelse: Offentliggørelse af oplysninger på hjemmeside

Forbrugerrådet TÆNK rettede henvendelse til Datatilsynet vedrørende offentliggørelse af billeder på en hjemmeside hvor brugere kunne uploade billeder af andre end brugeren selv. Der var navnlig tale om billeder af piger hentet fra offentligt tilgængelige Facebook-profiler. Pigerne havde ikke samtykket til brugen af deres billeder. Datatilsynet udtalte sig generelt om offentliggørelse af billeder inden for rammerne af databeskyttelsesretten idet hjemmesiden blev lukket.

Offentliggørelse af billeder på internettet udgør en elektronisk behandling af personoplysninger. Datatilsynet henviste til deres tidligere praksis, om at der som udgangspunkt ikke måtte ske offentliggørelse af portrætbilleder, dvs. billeder, hvor den enkelte person var i fokus, uden den registreredes samtykke. En undtagelse hertil fandtes i de tilfælde, hvor den registrerede selv havde valgt at offentliggøre oplysninger om sig selv.

Læs mere om afgørelsen hos Datatilsynet

Datatilsynet udtalte, at lovligheden af offentliggørelsen måtte vurderes ud fra den såkaldte interesseafvejningsregel. Denne følger i dag af databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f, samt de grundlæggende behandlingsprincipper, der fremgår af forordningens art. 5.